Arkiv over 'WOT'Kategori

Årets Webgrrl 2007

28/11-2007

Det var en ornli’ syg julebazar! Boder og handel, snak om alt fra SharePoint og CSS og Joomla til strikning og japansk home cooking… og så blev Årets Webgrrl 2007 kåret: Tina Samuelsson - fordi Tina altid er ferm til at finde gode løsninger til svære IT-spørgsmål. Og så er hjælpsomhed en af Tinas store styrker.

Tillykke Tina!

Det var dejligt at få sat ansigter på nogle af alle dem vi ellers mest kender fra mail-listerne WIT og WOT, dejligt at få god mad og gode grin. Nå ja, så lærte vi også lige at danse hip-hop. Dér. WordPress-håndtegn og sårn. Yo!

Lisa

Hvad koster det at være medlem af Webgrrls?

8/10-2007

For tiden koster et års medlemsskab af Webgrrls 400 kr. Det er altså billigt! For det beløb kan man deltage i medlemsmøderne, og på de 2 mailinglister WIT (Webgrrls IT) og WOT (Webgrrls Off Topic). I daglig tale kaldet hvidt og vådt, og indimellem vildt og vådt

Det er et rigtigt godt sted at vidensdele og at hente hjælp til alskens IT-relaterede (og totalt urelaterede) emner. Et herligt netværk. I går diskuterede vi f.eks. rengøring af skærme og tastaturer og morede os herligt med det!

Biograftur med webgrrls bioklub

10/9-2007

Biotur mandag d. 10. september kl. 18.45 hvis nogle vil med.
Vi skal se Vikaren og du skal møde os kl. 18 Foran Palads biografen ved Vesterport st.

Vi har aftalt at vi denne gang mødes og spiser lidt aftensmad inden vi ser film, da mange af os kommer næsten direkte fra arbejde.
Bagefter kan vi aftale at vi drikker en kop kaffe og hygger/netværker lidt.

Hvis du vil med tilmeld dig via mail hos Ida Jørgensen inden 17.00, så vi kan bestille billetter sammen.