Arkiv over 'WIT'Kategori

Ems, pixels & % - noget om størrelser

3/12-2007

På nettet altså. Tekststørrelser.

Webdesignere vil så gerne bestemme hvordan ‘deres’ websites skal se ud, helt ned i detaljen. Det kan man betegne som en Sisyfos-opgave, al den stund at forskellige browsere, ja selv forskellige udgaver af samme browser, ikke er enige om hvordan HTML og CSS skal fortolkes. Og ikke alle computere kan vise alle skrifttyper. Jamen, så kan man da i det mindste bestemme skriftstørrelsen, ikke? Jo… men det er ikke altid så hensigtsmæssigt, når brugeren ikke kan få lov til at indstille tekststørrelsen på sit skærm.

Udover Wikipedia, kan jeg anbefale en god artikel på A List Apart om emnet, læs den!

Er du til podcasts, så har Paul Boag interviewet Dan Cederholm om Ems vs. Pixels vs. Percentage på Boagworld (min all-time yndlings podcast!). Paul Boag henviser også til en Em Calculator, skulle man behov for en sådan.

Men husk nu, hvis det er af hensyn til brugerne du vælger at bruge ems fremfor pixels, så er det vigtigt ikke at fastsætte en basisskriftstørrelse, som Jørgen Farum Jensen påpeger i en artikel på Webdesign101.dk (på dansk).

Og hvorfor skulle de/vi - brugerne - så ha’ lov til at bestemme? For stor tekststørrelse kan jo fuldstændig ødelægge det lækre look! Det skal jo kunne læses… også af alle os der bruger (voksen-)briller eller har andre former for synsnedsættelse, ikke?

Lisa

Årets Webgrrl 2007

28/11-2007

Det var en ornli’ syg julebazar! Boder og handel, snak om alt fra SharePoint og CSS og Joomla til strikning og japansk home cooking… og så blev Årets Webgrrl 2007 kåret: Tina Samuelsson - fordi Tina altid er ferm til at finde gode løsninger til svære IT-spørgsmål. Og så er hjælpsomhed en af Tinas store styrker.

Tillykke Tina!

Det var dejligt at få sat ansigter på nogle af alle dem vi ellers mest kender fra mail-listerne WIT og WOT, dejligt at få god mad og gode grin. Nå ja, så lærte vi også lige at danse hip-hop. Dér. WordPress-håndtegn og sårn. Yo!

Lisa

Bestyrelsen

14/10-2007

Der gik fuldstændig Webgrrls i denne weekend.

Vi har holdt bestyrelsesmøde både i går og i dag, og vi har snakket, tænkt, diskuteret, talt, aftalt, grint, arbejdet hårdt og hygget os. Vi har nogle helt konkrete opgaver vi skal løse, nemlig tilrettelæggelse af julebazaren, som vi holder den 27. novemeber, og planlægning af de næste medlemsmøder. Samtidig dukker der hele tiden interessante spørgsmål op, og da vi er 7 personer i bestyrelsen med hver vores udgangspunkt og forskellige erfaringer, så er der basis for gode diskussioner!

Orientering om mødet følger snarest på WIT-mailinglisten, men jeg skal altså lige af med denne her: Jeg synes det er sjovt at være med i bestyrelsen, godt at være medlem af Webgrrls, jeg er glad for at der var en der lokkende mig indenfor en råkold januar aften… for I er vel nok et dejligt netværk af kloge og hjælpsomme kvinder. Og så er Bente rigtig god til at sørge for svensk godis til mødedeltagerne ;-)

Lisa

Hvad koster det at være medlem af Webgrrls?

8/10-2007

For tiden koster et års medlemsskab af Webgrrls 400 kr. Det er altså billigt! For det beløb kan man deltage i medlemsmøderne, og på de 2 mailinglister WIT (Webgrrls IT) og WOT (Webgrrls Off Topic). I daglig tale kaldet hvidt og vådt, og indimellem vildt og vådt

Det er et rigtigt godt sted at vidensdele og at hente hjælp til alskens IT-relaterede (og totalt urelaterede) emner. Et herligt netværk. I går diskuterede vi f.eks. rengøring af skærme og tastaturer og morede os herligt med det!

Web og pantone farver

30/9-2007

På vores WIT liste har vi haft et spørgsmål om web og pantone farver, og en masse hjælpesomme mails blev udvekslet og en webgrrls delte denne linksamling med os:

Her er nogle links:
Eksempel på pantonefarver i %:
www.design.kk.dk/visArtikel.asp?artikelID=107

www.kankanikke.dk/default.asp?getreq=%2Findex%2Ehtml
www.postpress.dk/index.htm

Ordbog:
www.mit-bureau.dk/blog/reklamebureau_ordbog.php
 
www.way-point.dk/sw292.asp
www.azite.dk/Default.aspx?ID=269&Printerfriendly=5
www.cimo.dk/Default.aspx?ID=45
www.dtkommunikation.dk/sw6458.asp

Bente

Kvinder i IT

23/6-2007

Hvem er Webgrrls? Webgrrls DK logo

Webgrrls er en forening for kvinder, der arbejder med og interesserer sig for IT. Her kan kvinder i alle aldre skabe kontakter, udveksle erfaringer og tilegne sig ny viden.

Som medlem af Webgrrls får du adgang til et stort og stærkt netværk. Alle medlemmer er tilmeldt vore to mailinglister; WIT og WOT - levende fora for debat og udveksling af nyttig viden og gode råd. Vi holder medlemsmøder med oplæg eller workshops om it-relaterede emner. Der er også plads til det sociale og mulighed for at netværke.Alle kvinder er velkomne. Ikke-medlemmer betaler et entre gebyr på sædvanligvis 75,- kr., som refunderes ved optagelse i netværket inden næste medlemsmøde.