Så var en del grrls samlede igen til en lærerig aften i webgrrls tegn! Alle havde læst opfordring via mail eller bloggen om at møde op til en workshop aften.
Og workshop betød, at vi fik lært og diskuteret
- hvordan man opsætter et trådløs netværk
- hvordan man oprette en avatar i SecondLife
- hvordan man kommer i gang med blogging
- hvordan man skal tænke “tilgængelighed” i websider
Elin præsenterede det trådløs netværk på bedst pædagogisk vis. Hun var vitterlig dygtig til det, men den humør Elin krydrede sin præsentation med, ramt plet med mig og AnetQ. Vi vil aldrig betragte knappen “Add” på samme måde igen, efter Elins udtale! Elin udleverede en tjekliste samt gennemgang af opsætning af en Netgear router. Disse dokumenter bliver lagt på nettet senere. Jeg satser på at der kommer et link til dem senere.
Bente præsenterede SecondLife samt hvordan man laver en avatar - altså den “person” man er i den verden i sit andet liv. Vi, der oplevede en præsentation af Second Life for webgrrls til at arrangement sidste år, bemærkede at denne præsentation gik væsentlig hurtigere, og det gav en sjovere oplevelse.
Anette gav en hurtig (grundet tidens evne til, at flyve afsted når man har det sjovt) gennemgang af blogging med blidt vægt på WordPress, måske på grund af det “WordPress mafia” der var tilstede, som nogen kaldte os WordPress fans! :-) Mafiaen tror, at den har lokket en ny deltager til det næste WordPress træf, når det nu engang finder sted. Ud over værktøjet, Anette påpegede, at blogging handlede mere om det rene indhold, når nu værktøjet klarede det tekniske. Indtil man fik nørdtendenser, og havde lyst til at pille i koden…
Susie rundede af med en introduktion til tilgængelighed, hvor hun gennemgik 7 simple tips at komme igang med. Vi får listen senere, men lad mig se, hvad jeg kan huske.
- Hav alternativ tekst på sine billeder. Altså, beskriv billede med lidt tekst når du indsætter det på dit site, så dem der ikke kan se billedet, får at vide hvad den indeholder.
- Sikr at dine links giver mening. Ikke bare et “klik her”, men brug “title” attribute, som jeg demonstrerer i dette indlæg.
- Sørg for at formularer er til at udfylde for nogen der anvender en skærmlæser. Dem, der kan se en blank felt straks efter ordet “adresse”, ved at feltet er nok til din adresse. Dem, der anvender en skærmlæser, får bare en række felter som ikke er ordentlig forbundet til deres “etiketter”.
- Sørg for at man kan navigere med tastaturet over det hele. Nogle kan slet ikke bruge mus!
Pyha. Der er faktisk mange, mange gode ting man kan lave, for at gøre sit website tilgængelig for alle. Efter sådan en pakket aften, er jeg blevet lidt træt, og jeg tog ingen notater, så jeg kan ikke huske de andre 3 specifikke ting som Susie nævnte. Det kommer, det kommer, når vi får lagt indlæggene på webben et sted. I kan også gå på biblioteket - i dit nabolag eller på nettet - og låne Susie Christensen’s bog, Handicapvenligt webdesign : tilgængelige websider.
Tak til Elin, Bente, Anette og Susie fordi de delte deres viden og indsigt med os. Og tak til alle der mødte op. Det var dejligt at se både nye og kendte ansigter. Vi ses snart igen - hold øje med webgrrls på bloggen, Facebook og diskussionslister for at se hvornår det næste arrangement finder sted.
Karen