Her er knap 13 minutter fra et tv program i USA om nørderne der “lever højt” fra mere og mere teknologi i vores liv. Jo mere teknologi der kommer ind i vores liv, jo mindre folk kan håndtere dens installation, opsætning eller brug. Så skal de bede om hjælp fra … nørderne. It-folk.
Jeg arbejder med det, der hedder teknisk kommunikation, og her i programmet savner jeg omtale af mit fag som én af mulighederne for at gøre livet lettere. Det eneste der kommer i nærheden af dette, er desværre omtale af en dårlig vejledning, der påstås af være lavet af ingeniører fra fjernøsten (underforstået nogen der ikke er så god til at formidle budskabet.) Ups. Måske er de manglende forklaringer og vejledninger forbundet med nedskæringer i mit fag i USA, samt “outsourcing” til billigere løsninger som ikke altid inkluderer kvalitetstjek.
Teknisk kommunikation omfatter også folk der kan formidle et budskab i selveste produktet. Det vil sige, at de kan være med til at designe produktet, så brugen bliver mere intuitivt, og brugeren slipper for at rive håret ud, banke panden i bordet eller andre smertefulde handlinger foretaget i dybe frustration over en umuligius af et produkt.
Folk der kan formidle et budskab i selveste produktet, arbejder med brugervenlighed eller “menneske-maskin interaktion“.
Jeg mener vi skal tilbage til start. Planlæg udformning og dokumentation fra den første dag man tænker på de kravspecifikationer til produktet eller ydelsen. Vi skal hit med nørderne nu, fordi man ikke har planlagt fra starten - eller ikke har inddraget ekspertise fra starten. Det kan blive en lang svada hvad det angår. Lige nu synes jeg I skal se filmen. Så kan I selv komme med kommentarer til debat!
Karen