Singularity 08

27/2-2008

Nu ved jeg hvad jeg skal lave i slutningen af oktober i år! Jeg skal til web-konference. Kæmpestor web-konference, der varer 3 dage og har masser af spændende talere, så der skal vælges….

Forresten skal jeg også til en konference i april måned som jeg bestemt også glæder mig til. Selv om det koster - udover adgangsprisen skal jeg hoste op med penge til flybillet og hotelovernatning.

Det særlige ved Singularity 08 er at den foregår online. Jeg slipper for rejsen og for hotellet. Jovist skal jeg købe en adgangsbillet (og de bliver billige, siges det), og jovist er programmet så fyldigt at det bliver svært at nå det hele. Men alt bliver optaget, og er tilgængeligt for konferencedeltagerne i 6 måneder efter konferencen.

Endnu har jeg ingen anelse om hvad tid på døgnet de planlægger at afholde konferencen, men kunne det ikke være sjovt at lave lokale sammenkomster, så vi får den ‘rigtige’ konference-oplevelse? - og det uden at skulle brænde en masse penge og C02 af på flybilletter.

Lisa

Tags:

3 svar til “Singularity 08”

  1. Karin Høgh Siger:

    Hej LIsa - den skal jeg have kigget på. Jeg kan se, at Stephanie Booth er med, så det lover godt, og så bliver det formentlig i vores tidszone. I disse uger deltager jeg i Socialmediatelesummit.com, som min gode kollega og medpodcaster Leesa Barnes holder. Jeg har haft en session om podcasting, og jeg har ellers lyttet med så ofte, jeg kunne. Jeg deltager ofte i konferencer på nettet og det er helt fantastisk, så meget, man kan få ud af at sidde i slippers og lytte.
    Men som oftest er det USA-tid, og der bliver det for det meste i nattøj og med meget små øjne, at jeg følger med.

  2. Anetq Siger:

    Den ser rigtig interessant ud - og jo, jeg synes det er en brandgod ide at lave noget meet-up i den forbindelse!

  3. Lisa Siger:

    Ja, og hvis vi kombinerer jeres forslag, så kan vi jo lave et pyjamas-party-meetup ;-)

Leave a Reply