Archive for februar, 2008

Singularity 08

27/2-2008

Nu ved jeg hvad jeg skal lave i slutningen af oktober i år! Jeg skal til web-konference. Kæmpestor web-konference, der varer 3 dage og har masser af spændende talere, så der skal vælges….

Forresten skal jeg også til en konference i april måned som jeg bestemt også glæder mig til. Selv om det koster - udover adgangsprisen skal jeg hoste op med penge til flybillet og hotelovernatning.

Det særlige ved Singularity 08 er at den foregår online. Jeg slipper for rejsen og for hotellet. Jovist skal jeg købe en adgangsbillet (og de bliver billige, siges det), og jovist er programmet så fyldigt at det bliver svært at nå det hele. Men alt bliver optaget, og er tilgængeligt for konferencedeltagerne i 6 måneder efter konferencen.

Endnu har jeg ingen anelse om hvad tid på døgnet de planlægger at afholde konferencen, men kunne det ikke være sjovt at lave lokale sammenkomster, så vi får den ‘rigtige’ konference-oplevelse? - og det uden at skulle brænde en masse penge og C02 af på flybilletter.

Lisa

Webgrrl på Lift08

21/2-2008

En webgrrl og heltinde tog mikrofonen på Lift08 i Schweiz forrige uge for at snakke om, at nyde kaos! Lyt til Henriette Weber Andersen mens hun filosoferer over, hvordan vi vil have samtalen først. Hvad mener hun med det, og hvad har det med kaos at gøre? Lyt og lær!
Det er flot at se Henriette levere sit budskab på Lift’s Open Stage. Diskuter dit indtryk her eller der.

Karen

Snup en podcast om Webgrrls!

21/2-2008

Så åbnede Blogmagasinet mikrofonen for Webgrrls! Hvis du ikke kender så meget til Webgrrls, så lyt til dette interview hvor Karen Mardahl, medlem - og her en representant - af Webgrrls, snakker om netværket - og om kvinder i it, om formålet med et netværk for kvinder i it, om at blogge, om WordPress, om Heltinder. Og meget, meget mere.

Fortsæt (meget) gerne diskussionen om de emner i podcasten her eller der.

Lisa

Leg med CMS

5/2-2008

Leder du efter et CMS, men har ikke så meget tid til undersøgelse? Fortvivl ej. Prøv de opensource versioner på Open Source CMS, hvor du kan evaluere, inden du investerer (i dette tilfælde, din tid, for det meste.) De har CMS’er som er portaler, blogs, e-commerce, e-learning, fora, billedgallerier, wiki’er - pyha! ja, der er bare meget du kan fordybe dig i. Man bliver helt imponeret over den mængde materiale, de har liggende. Sikken dejlig vidensdeling.

Inden du begynder at lege med disse systemer, er det en god idé at tænke over, hvad du vil med en CMS. Så har nogen begået en checklist - 20 punkter at tænke over når du skal CMS shopping.

Du kan finde noget lignende i dette sæt use cases med Drupal. At bruge en use case til at teste et system, samt dine ønsker, er en ganske fornuftig idé, som er hermed givet videre.

Karen