Noter fra medlemsmødet
31/10-2007Hvis du ikke fik fat i alle Mette Juuls guldkorn, ligger mine noter fra det superspændende medlemsmøde nu på webgrrls.dk (log ind i medlemsområdet).
Webgrrls i Danmark blogger
Hvis du ikke fik fat i alle Mette Juuls guldkorn, ligger mine noter fra det superspændende medlemsmøde nu på webgrrls.dk (log ind i medlemsområdet).
Wauw! Vidste du, at data kunne være så flot og spændende at se på? Lad dine øjne savler over disse eksempler at data visualiserings muligheder fra en artikel i Smashing Magazine. Mulighederne rækker fra mindmaps til nyhedsvisning til datavisning til illustration af et netværk.
En af kommentarerne antyder (og jeg tror, at han har ret) at disse ting er endnu i deres spæde ungdom, derfor har vi ikke set dem så meget. Måske er de bare lidt flot at kigge på endnu, lidt “eye-candy”. Det kunne være dejligt, hvis vigtig, men tung, svær tilgængelig information kunne piftes op (og ikke forvrænges) med denne form for visning. Så kunne informationen måske trænge længere ud i målgruppen.
Ganske enkelt: det er en podcast med tegninger til. Hvor tit tegner og fortæller vi ikke for hinanden? Det er meget sværere at forklare noget, uden at kunne vise det… og det kan man nu også på en sketchcast, f.eks. med Sketchcasting.net eller Sketchcast.com. Jeg har ikke selv prøvet det (endnu), men et fint eksempel kan ses og høres hos Randa Clay (thanks, Randa!) som kort, klart og præcist giver en intro til hvad HTML og CSS er for noget. Ganske enkelt!
Fra webgrrls.com bloggen kommer et tip om en meget spændende konference, Pop!Tech, som afholdes den 18. til den 20. oktober i USA. Du kan spare flybilletten og deltage live, takket være den streaming der bliver sat op.
Konferencen omhandler videnskab, teknologien og idéer - masser af idéer.
Trænger du til, at komme lidt væk fra din computer, og alligevel høre geniale idéer og tanker? Frygt ej. De har Pop!Casts, selvføgelig.
Leder du efter en ny måde at styre dine bogmærker eller favoritter? Her er en tip fra en af mine arbejdskollegaer.
Fra de flinke folk hos MindValley.
Så vidt jeg kan se fra deres lille rundvisning, kombinerer BlinkList nogle ting fra Google Notebook og del.icio.us. Måske bliver folk ved med at udvikle bogmærke-værktøj, fordi anvendelse af bogmærker er personligt. Altså vi har hver vores måde at opfatte og lagre og genfinde information, så del.icio.us, mag.nolia, BlinkList og mange andre kan trives side om side.
Hvis du prøver BlinkList, fortæl om dine oplevelser her.
Bdale Garbee snakker om open source grupper og drager paralleler til vores “egne verden” i en interessant podcast fra IT Conversations, et engelsk-sproget podcast site, hvor du finder alt under it-solen. Selv om emnet drejer sig om open source, synes jeg, der er mange værdifulde kommentarer enhver virtuelle netværk kan lade sig inspirere af. Og Garbee lægger også op til spejling mellem den virkelige verden og disse netværk af opensource interesserede mennesker. Bl.a. snakker han om mennesker der, med ankomsten af internettet, fik muligheden for at mødes om deres fælles interesser, på trods af geografisk afstand.
(På engelsk snakker man om “community”, men jeg bliver skrup forvirret, når man skal diskutere det på dansk. Snakker vi om grupper, netværk, samfund, eller noget helt andet? Kommentarer udbedes!)
Han diskuterer bl.a. dét at deltage aktivt i sådant et netværk, og hvad det betyder, kontra at bare sidde med på sidelinien og kigge med. Han påstår så, at der er ingen rigtig demokrati i sådanne grupper, mere en venlig oligarki. I sådan en gruppe, er det ikke nok at “bare” deltage. Det er “hvordan” du deltager (helst konstruktivt) og giver til gruppen, der giver dig “rettigheder” i denne gruppe. Jeg forkorter hans forklaring her, som skal også helst høres i den større sammenhæng, men det giver stof til eftertanke, hvis man tænker på de diskussionsgrupper man deltager i rundt omkring.
Det fører også mine tanker tilbage til et foredrag for et par år siden med Nanna Munk, nu hos Dansk IT, som skrev sin speciale om webgrrls som et netværk. Paralleller mellem den virtuelle og den “virkelige” verden er ikke så tilfældige. Det er nok ganske naturligt - og menneskeligt - at vi bringer vores kendte mønstre til vores nye verdener. Der må da være guf for sociologer og psykologer mm i disse sociale netværk!
Der var også en interessant vinkel for lige præcis webgrrls i denne podcast, hvor Garbee diskuterer kvinders deltagelse i opensource grupper. Han referer til en undersøgelse (jeg fik ikke helt fat i hvilken undersøgelse - lød som Floss, men EU var også nævnt) hvor det kom frem hvor få kvinder (på det tidspunkt) deltog i disse opensource netværk. Cirka 2 %! Der var indikationer, at gruppernes form var ligefrem fjendtlig mod kvinder. Men… her kommer det interessant… når en gruppe blev klar over denne situation, og forsøgte at gøre noget, at rette op på denne holdning, blev alle vindere. Alle fik gavn af de forbedrede måder at samarbejde, at kommunikere, at interagere. Garbee mente, at der er en lektie her, ikke kun for opensource grupper, men også (erhvervs) organisationer og HR afdelinger.
God lytning!
Her er hvad en af vores medlemmer siger:
“Webgrrls er for mig min IT afdeling. [..] Jeg har sparet meget tid og mange kræfter ved at være medlem og så forsøger jeg også selv at bidrage med den viden, jeg er i besiddelse af. Godt givet ud – kommer godt igen!”
Bente
Der gik fuldstændig Webgrrls i denne weekend.
Vi har holdt bestyrelsesmøde både i går og i dag, og vi har snakket, tænkt, diskuteret, talt, aftalt, grint, arbejdet hårdt og hygget os. Vi har nogle helt konkrete opgaver vi skal løse, nemlig tilrettelæggelse af julebazaren, som vi holder den 27. novemeber, og planlægning af de næste medlemsmøder. Samtidig dukker der hele tiden interessante spørgsmål op, og da vi er 7 personer i bestyrelsen med hver vores udgangspunkt og forskellige erfaringer, så er der basis for gode diskussioner!
Orientering om mødet følger snarest på WIT-mailinglisten, men jeg skal altså lige af med denne her: Jeg synes det er sjovt at være med i bestyrelsen, godt at være medlem af Webgrrls, jeg er glad for at der var en der lokkende mig indenfor en råkold januar aften… for I er vel nok et dejligt netværk af kloge og hjælpsomme kvinder. Og så er Bente rigtig god til at sørge for svensk godis til mødedeltagerne ;-)